Jeg undrer mig tit over, de argumenter kommunen bruger, når de ikke har tænkt sig at åbne pengekassen. Ofte er det faktisk tydeligt, at de forsøger at spare og ved at 50% af befolkningen hverken har overskud eller midlerne til at anke.
Det får mit indre til at koge, hver gang jeg ser eller hører at kommunen igen har trådt på dem der allerede ligger ned. Samtidig giver det mig blod på tanden til at fortsætte kampen, både med mine egne sager, men også andres.
Lige nu har jeg igen en sag kørende mod kommunen. Det er sjovt som de altid lukker pengekassen i, når det kommer til ting der har med hjælperordningen at gøre.
Sidste gang omhandlede sagen løn. Kommunen lønnede kun mine hjælpere efter deres standard hjælpersats. Det klagede jeg over, for eftersom jeg er respiratorbruger, har de ansvaret for mit liv, og det skal de altså have en ordentlig løn for. Kommunen var ikke enig, så sagen røg i Ankestyrelsen. De hjemsendte sagen, fordi kommunens argumentation ikke var god nok. Sagen tog sammenlagt 1½ år, og jeg vandt.
Denne gang omhandler sagen en ordentlig stol til mine hjælpere. Særligt om natten sidder de meget, og det er begrænset hvor meget de kan lave, uden at vække resten af huset. Nogle dage er også stille og rolige, og selv på travle dage, kan vi ikke være aktive alle 14 timer. Så selvfølgelig skal de have en ordentlig stol.
Hidtil har jeg selv købt noget, men fordi 10 forskellige mennesker sidder i den meget af tiden, bliver den hurtigere slidt, end hvis jeg ikke havde min funktionsnedsættelse og selv brugte den nogle timer om dagen. Alle mine hjælpere er også forskellige i størrelsen, så det er svært at finde en stol der passer alle. Så vi er nok i virkeligheden ude i at skulle have 2 forskellige stole, så hjælperne selv kan vælge, hvad der passer bedst. Det er en udgift kommunen skal dække, da det er hjælperrelateret.
Ved du hvad kommunen svarede, da jeg søgte?
”Vi kan desværre ikke bevilge stolene. Det vurderes ikke at der er behov for ergonomisk hvilestol for at hjælperne kan udføre deres arbejde. Endvidere har hjælperne mulighed for at skifte arbejdsstillinger i løbet af en vagt.”
De ved tydeligvis ikke hvordan det er at arbejde 10 og 14 timer i træk i et hjem. Det er begrænset hvor mange mulige stillinger der er.
Vi må se, hvor længe jeg skal kæmpe denne gang. Man skulle ellers tro, de efterhånden kendte mig. Jeg giver ikke op.
Kender du til personer med sager, der kunne bruge en hjælpende hånd eller friske øjne? Så fortæl dem om mig.
Vidste du …
At jeg også har et nyhedsbrev, hvor jeg giver lyd, når der er nyt? Du vil komme helt tæt på, og få eksklusive nyheder og tilbud serveret direkte i din indbakke.
Der er endda en lille ting med til dig i den første mail.
Ses vi?
Mit liv med muskelsvind 